Mange mennesker holder af hunde. Ja, faktisk er der mellem 600.000 og 700.000 hunde i Danmark, og de fleste tilhører det, man kalder familiehunde og er ofte lige så fuldgyldige medlemmer af deres familie, som børn og voksne i familien er.
Andre hunde er brugshunde og får måske særlige funktioner, mens andre får et liv som politihunde eller hashhunde i en lufthavn.
Holder du selv af hunde, eller måske ligefrem har arbejdet professionelt med hunde, har du måske lyst til selv at begynde med at avle hunde? Så kan du muligvis få brug for et fleksibelt erhvervslån, så du kan finansiere opstarten af din kennel. Det er nemlig et erhverv, der kan udøves på mange niveauer.
Fra stueopdræt til staldavl
Mange mennesker med særlig forkærlighed for en hunderace driver avl på racen fra deres hjem. Avlshundene er næsten at sammenligne med traditionelle familiehunde, og de hvalpe, der kommer ud af avlsarbejdet, socialiseres til at omgås mennesker gennem det daglige samvær med familiens medlemmer. Stueopdræt er en velfungerende avlsmetode, fordi hundene fra starten af deres liv er vant til mennesker og til at omgås disse. Hvalpe fra stueopdræt har ofte nemt ved at blive en del af den familie, der køber den, og derfor foretrækker mange familier af få hvalpe fra denne form for opdræt.
Egentligt kennelopdræt foregår i mere professionelle rammer, hvor dyrene ofte går i stald eller særligt byggede huse, og der avles ofte på flere racer i samme kennel. Det kan kræve lidt mere arbejde for den nye familie at få styr på en hvalp fra et sådant større opdrætsforetagende, men til gengæld kan man ofte få meget fine dyr, fordi avlerne har en professionel forstand til tingene.
Uanset, hvilken form for opdræt, du har lyst til at gå ind i, er det vigtigt, at du tilknytter dig Dansk Kennel Klub og overholderes deres etiske anbefalinger til opdræt. Det er en række etiske normer, som denne brancheforening for hundeavlere kræver, at man overholder, og de indebærer flere ting. Blandt andet skal man undgå at avle på for gamle tæver. Selv om en tæve har leveret mange gode hvalpekuld, bør man således ikke avle på en hund, der er mere end otte år gammel. Samtidig skal man som avler være opmærksom på både den fysiske og mentale tilstand hos de dyr, som skal være forældre for et nyt kuld hvalpe.
Dette kan lyde banalt, men virkeligheden er, at der sælges alt for mange hvalpe fra de såkaldte hvalpefabrikker, hvor avlerne enten importerer hvalpe fra Østeuropa, som de ikke kender historikken på, eller selv avler kritikløst på dyr, som ikke burde bruges til avlsarbejde. Resultatet er desværre mange tragedier, hvor hvalpe må aflives på grund af sygdom eller dårlig adfærd. Så går du ind i avl, beder vi dig gøre det på en ordentlig måde, hvor du også overholder de etiske standarder for en god hundeavler.